Klinik Naturligvis
Akupunktur ved Line Jensen, Akupunktør & Sygeplejerske
Klienthistorier

 

Ro og balance i krop og sind for både voksne og børn

Jeg giver hermed mine varmeste anbefalinger til denne klinik. Jeg er kommet med store som små problemer og oplever hver gang en meget dygtig og professionel behandling, som vigtigst af alt VIRKER! Det er ikke kun mig der har armene oppe over hovedet, men også mit spædbarn(hvis det var muligt), hun er som forvandlet efter at Line har trykket og vidergivet fif som igen VIRKER!

Så har du de mindste problemer, eller bare vil forkæles, og vil noget godt for dig selv, er denne klinik et besøg værd

 

En yderst tilfreds kunde


Ønske om graviditet efter abort og efterfølgende lindring af graviditetskvalme

I jan 2013 henvender jeg mig til Line første gang. Baggrunden for henvendelsen er at min mand og jeg gerne vil have vores barn nr. 3. De to første gange er jeg blevet gravid naturligt og rimelig hurtigt med skønne drenge, som et strålende resultat. Den 3. gang i en alder af 37 går det også fint med at blive gravid, dog ender graviditeten i uge 8 (nov. 2011) med en spontan abort. Efter at have sundet os lidt, bestemmer vi os for selvfølgelig at ville  prøve igen, men pludseligt er det ikke nemt at blive gravid. Jeg er ikke overvægtig, spiser ”rigtigt” og dyrker moderat motion, så alt i den retning er ”lige efter bogen”. Jeg bliver undersøgt to gange af en gynækolog og alt bliver også her betegnet som normalt…

Efter at have forsøgt i godt et år, beslutter vi  os til at ”projektet” hellere må stoppe, det er nemlig lidt hårdt hele tiden at gå med tanken om at ”er jeg nu gravid”? – og hver måned blot konstatere at det er man ikke, hvorfor og hvad er der så galt?? Jeg ønsker ikke hjælp i form af hormoner, inseminering ell. lign.

Efter lidt søgning på nettet, beslutter vi dog at en sidste udvej kunne være akupunktur, selv om vi aldrig havde prøvet dette før i andre henseender – og her kommer Line ind i billedet.

 

Det første møde med Line gav mig en super tryghed, omsorg og en pludselig optimisme på at det måske alligevel ikke var umuligt. Line startede ud med en lang samtale og en god forklaring af det forløb, jeg kunne forvente hos hende. Så ud over behandling, var det samtidig også en god omgang terapi og der blev løsnet op … Behandlingerne startede og man var slet ikke i tvivl om Line’s professionalisme og engagement i projektet. Akupunktur gjorde rigtig meget godt for min krop og den begyndte at komme tilbage i balance!!! Efter behandling i 3. cyklusser lå der pludselig en positiv graviditetstest!!!! Og den 24. december 2013 stod vi med vores lille skønne dreng i armene. Tak for denne helt igennem perfekte Julegave!!!!

Stort knus Tina


Vægttab og rygestop

Line fra Klinik Naturligvis har hjulpet mig til at få sat gang i mit vægttab. Jeg har prøvet mange gange at tabe mig uden noget resultat. Men efter hjælp fra Line, kom der skub i tingene. Jeg nåede at tabe mig 9 kilo og stoppede med at ryge samtidig med. Jeg stoppede fordi jeg blev gravid. Det er helt sikkert noget jeg vil anbefale til andre.

Nina
 
 

Stærke smerter efter lyskebrokoperation med net- indsættelse

Jeg blev opereret i Roskilde den 23/4-2013. Såret eller arret om man vil, heler ikke da der er kommet stafylokokker i det. Det tager over 5 uger før arret er lukket.

 

Efter nogle måneder syntes jeg ikke det er optimalt. Jeg kontakter egen læge og bliver undersøgt. Han trykker og mærker og siger det er meget, normalt da jeg har fået indopereret nettet.

Her får jeg så noget medicin, der skal tage toppen af smerterne.

Det virker ikke, der er for mange bivirkninger.

I Juli måned er det stadig helt galt, og får her en henvisning til røntgen i Ringsted.

 

12/8-2013 er jeg til ultralydundersøgelse i Ringsted, får også en CT scanning. Men intet resultat. Smerterne er der stadig.

 

Mine smerter er her på nuværende tidspunkt næsten uudholdelige. Mit ar det brænder. Der er strålersmerter ned gennem venstre lår. Stikkende og nivende. Kan sammenlignes lidt med at blive tatoveret på samme sted længe. Jeg kan ikke sidde i en stol længere tid af gangen, da det bare trykker i lysken. Jeg piver ellers aldrig, men jeg har virkelig ondt, men det er i perioder, der er intet system i hvornår smerterne er der. Får bare dage hvor jeg bliver nød til at ligge på langs, og kan ellers ikke så meget mere.

 

4/11-2013 henvender jeg mig til Klinik Naturligvis.

Får 6 behandlinger og det gør en forskel. Der er ikke de vilde smerter og jeg er ovenpå igen. Jeg stopper akupunkturbehandlingerne, efter egen overbevisning da det går meget godt.

 

18/9-2014 må jeg til lægen igen. Mine smerter er forværret. Her er der tale om stærke strålesmerter i venstre lår igen. Men jeg er også begyndt at have ondt i venstre testikel. Det føles som om at jeg er blevet rykket hårdt i pungen. Min læge kigger ikke på mig men tilbyder mig den samme medicin som tidligere. Det er det eneste han kan, siger han. Han konstaterer at jeg så har kroniske smerter, og det sker ved 15-20% af de der bliver opereret for brok med indsættelse af net, fortæller han mig. En information jeg aldrig har hørt.

 

En del ked af det henvender jeg mig igen til Line. Jeg ønsker ikke medicinen og er klar på alt, hvad der evt. kan hjælpe.

 

24/9-2014 starter jeg behandling på Klinik Naturligvis. Vi prøver os frem, da lysken åbenbart ikke rigtig er et punkt man behandler med nåle. Vi kigger på mange tegninger, og snakker meget om hvad der kan mærkes og hvad der evt. kan hjælpe. Jeg får nåle i øret, fingeren, fødderne og hun sætter nåle i arret. Og jeg må nok indrømme at det virker. Jeg har fået 6-7 behandlinger. Og det har virkelig hjulpet. Jeg har ikke haft smerter længe. Der er intet at mærke i min testikel. Jeg kan godt mærke mit ar, men jeg har dannet en del arvæv, så det tænker jeg er normalt. Men ingen ømhed,  smerte eller problematik ved lysken. Jeg tror ikke selv på akupunktur, men må erfare at det har hjulpet. Jeg tænker jeg skal have flere behandlinger, for lige at få det sidste med.

 

Kenneth Bo Andersen

 

 Allergi/Høfeber

Vi startede tidligt i høfeber sæsonen med behandling af min allergi, det gode vejr startede også tidligt, så det var ikke mange behandlinger vi kunne nå, før det gik løs. Allerede efter første behandling var mine symptomer væsentligt mindsket, og ved anden behandling var symptomerne tålelige og jeg har ikke siden taget en antihistamin. Status er nu, at jeg ikke har nogen reaktioner. Ikke engang en løbetur gennem skoven kan give anledning til et nys eller løbende næse. Jeg er fuldt ud tilfreds, og vender trygt tilbage hvis kroppen trænger til lidt energi. En behandling hos dig har udover behandling af min allergi, også givet et velværemæssigt overskud.

 

Louise


Behandling af pollenallergi og muskelsmerter

 
"Klinik Naturligvis er stedet hvor den kompetente behandling går hånd i hånd med roen, tryghed og den gode samtale"

 

For ca. 5 år siden oplevede jeg et forår, hvor jeg ikke kunne få luft og kløe og rindende øjne i birkepollensæsonen. Det var birkepollen jeg er overfølsom overfor og egen læge gav antihistamin. Disse piller hjalp til en vis grad, men jeg var stadig sløv og træt og det var svært i foråret at være fysisk aktiv med cykling og løb. Jeg blev henvist af en god veninde til Klinik Naturligvis og akupunkturbehandling for pollenallergi. Efter akupunkturbehandling i foråret kom energien og luften tilbage, og har været medvirkende til, at jeg har kunne opretholde min aktive og fysiske udfoldelse udendørs hele foråret. Jeg har hvert år efterfølgende startet et akupunkturbehandlingsforløb i foråret inden pollensæsonen startede, og dette har gjort træning og udendørs aktivitet muligt uden komplikationer.

 

Line Jensen har fra første behandling vist sig kompetent, oprigtigt interesseret og gennem samtale forstået mit problemet. Behandlingen foregår i trygge afslappede rammer og et hyggeligt behandlingsmiljø, hvor der altid er god tid og god stemning. Klinik Naturligvis er stedet, hvor den kompetente behandling går hånd i hånd med roen, tryghed og den gode samtale. Jeg vil varmt anbefale denne klinik og denne behandling til andre, med samme problemer som jeg har oplevet.

Henrik Mandrup

  

Akupunkturen var med til at vi fik vores skønne datter(gode æg og øget sædkvalitet 

Vi
hedder Christian og Karina. Vi har været igennem akupunktur behandling, da vi havde svært ved at få børn. Christian har meget nedsat sædkvalitet og af den årsag er vores chancer for at blive gravide på naturlig måde ganske lille. Derfor blev vi anbefalet at få professionel hjælp. Vi valgte at komme hos Line fra Klinik naturligvis, da vi havde hørt rigtig godt om hende!

Christian kom i behandling for at gøre hans sæd bedre og Karina for at gøre hendes æg til super æg. Christian var en del skeptisk til at starte med, han troede ikke rigtig på den slags, men nu er det sådan med akupunktur at man ikke behøver tro på det før det virker (hvilket senere skulle vise sig at være rigtig) Vi havde først været igennem en del behandlinger med insemination, hvilket ikke lykkedes. Så kom vi videre i reagensglas behandling sammen med akupunktur behandling. Det var et tre måneders forløb i akupunktur behandling. Christian sæd gik fra at være 1 million gode sædceller til 3 millioner gode sædceller. Jeg selv fik taget 12 æg ud hvor 7 af dem kunne bruges og de resterende blev smidt ud (flere af mine æg havde delt sig i topklassen og var mere end perfekte) ved en kombination af akupunktur og hormon behandling. Efter første forsøg med reagensglas og akupunktur behandlingen blev vi endelige gravide og i dag har vi en sund og rask lille pige på 3 måneder. Line fra Naturligvis var en vigtig brik for at det kunne lykkes for os! Vi har fået en rigtig god behandling og følte os meget trykke i Line's hænder. Det er fantastisk at man kan mærke hvor meget Line lever og ånder for sit fag, hvilket gør vi til enhver tid vil komme igen!!!!! Tak for hjælpen Line

 

Christian og Karina

 

 Akupunktur som forebyggende og helbredende værktøj

Jeg er kommet regelmæssigt hos Line/Klinik Naturligvis siden februar 2013. Jeg har brugt akupunktur i 15 år både som forebyggende og helbredende værktøj. Har gået hos 2 dygtige behandlere før, men Line har nappet 1. pladsen.

Kombinationen af dygtighed/resultater, nysgerrighed (intet er for småt til at komme med i det hele billede), skøn personlighed som kombinerer det professionelle med det personlige - i fin balance, den holistiske interesse for det hele menneske, åbenhed for det hun ikke ved/er enig i, evnen til at forklare om sammenhængen i mine fysiske symptomer med min psykiske tilstand, fleksibiliteten ved akut behov for behandling ..og helt sikkert meget mere - er årsagen til, at jeg giver Line min varmeste anbefaling. Jeg prøvede Line grundet et tilbud i avisen - og det er jeg super glad for, så TAK Line!

 

Maria

 

 Svimmelhed, hjertebanken og ødemer(hævelser) under graviditet

Jeg kom hos Line, da jeg var gravid i 5. mdr. og led af svimmelhed, for høj puls og hjertebanken. Line vidste lige hvordan hun skulle gå til mig, med hendes dygtighed, ærlighed, omsorg og nysgerrighed. Jeg havde aldrig prøvet akupunktur før, men det var fantastisk det Line kunne.

Fra 1. behandling mærkede jeg resultater på min krop. Og det fortsatte. Hun hjalp min krop med at komme i balance.

Da jeg døjede med meget vand i kroppen (ødemer) under slutningen af graviditeten, forsvandt det ved Lines akupunkturbehandling. En time efter hendes behandling var vandet væk fra hænder og fødder. Fantastisk. Hendes akupunktur behandling i kombination med hendes alternative råd og skønne personlighed hjalp mig og var ren terapi og en gave til mig.

 

Gravid kvinde nu mor

 

 Smerter i hoved og nakke

Efter et fald hvor jeg slog hoved og nakke henvendte jeg mig til Line mht. om hun kunne hjælpe med min hovedpine samt smerte i nakke. Det mente hun godt hun kunne og allerede efter første behandling i hendes meget hyggelige lokaler kunne jeg mærke, at det skulle nok blive godt igen. Min hovedpine og smerte i nakken er nu forsvundet helt og jeg vil helt klart kunne anbefale Line med hendes magiske nåle.

Tanja Mathiesen Valløby

 

 Smerter i arm og indskrænket bevægelse

Jeg er frisør på 68 år og har fået ondt i armen, jeg kunne kun løfte armen halvt i vejret Jeg fik 3 behandlinger, nu kan jeg løfte armen helt i vejret.

 

Jane Borglit

 

 Igangsættelse af fødsel

Line dine nåle gjorde deres arbejde godt og jeg undgik igangsættelse(udover de tog vandet), jeg fødte mandag kl 17.32 en lækker og meget stor dreng . Fødslen tog 7 timer og både jordmoder og jeg selv er overbevist om, at dine nåle har været en kæmpe hjælp! Af hjertet tak! Vi ses klart igen!

Christina



Nedsat sædkvalitet, fertilitet og rygproblemer

Vi blev anbefalet af en veninde at kontakte Line , da vi ønskede barn nr. 2 og det første barn havde været meget svært at få, pga. lavt sædtal( det tog 1,5 år). Efter 6 akupunkturbehandlinger, som delvist også var mod rygproblemer, var der allerede gevinst. Vi er ikke et sekund i tvivl om , at Lines behandling har hjulpet os. Vi har idag en lille sød pige på 10 mdr. som bevis. Vores varmeste anbefalinger til barnløse par er et besøg hos Line - Klinik Naturligvis. Følg alle hendes råd, det virkede for os.

Kærlig hilsen
Kim og Anne


Angst og mangeårig depression

Jeg er en mand på 55 der siden teenageårene i stress perioder har været kraftigt plaget af angst og efterfølgende depression. Jeg har gennem tiden prøvet et utal af etableret og alternative behandlinger. Af disse har der været gode og mindre gode effekter. Lines indfaldsvinkel til min angst har været at genetablere balance i min krop ved akupunktur. Samtidigt anbefalede Line sideløbende at gå til Yoga/meditation. Denne kombination har haft fantastisk gode effekter på min angst og jeg er i dag helt fri af den meget ubehagelige panikangst. Da panikangsten for mig har været "trigger" for min depression har denne også helt sluppet sit tag i mig. Jeg ved at der desværre ikke findes mirakel behandlinger. Men jeg er virkelig glad for mit behandlingsforløb hos Line kombineret med yoga. Jeg vil dog bemærke, at det ikke er noget der virker fra den ene dag til den anden, det kræver tålmodighed - så vær standhaftig. Her til sidst vil jeg nævne en bog som jeg vil anbefale alle der er plaget af angst at læse. Den er skrevet af en Tibetansk munk der som barn led under angst. Han har en videnskabelig/vestlig indfaldsvinkel til brugen af meditation og bog indeholder et udvalg af praktiske øvelser. Bogen hedder "Glæden ved at være til" skrevet af Yongey Mingyur Rinpoche. Jeg er glad for at jeg nu har nogle gode værktøjer at falde tilbage på når stressen jo nok kommer tilbage på et tidspunkt. Det jo en del af livet og det skal man være taknemmelig for. "Taknemmelig"? for at forstå det, skal man nok have læst ovenstående bog :-).
Jeg er virkelig glad for at have fået akupunktur og yoga/meditation ind i mit liv.
Tak til Line. 

Henrik