Jeg blev opereret i Roskilde den 23/4-2013. Såret eller arret om man vil, heler ikke da der er kommet stafylokokker i det. Det tager over 5 uger før arret er lukket.
Efter nogle måneder syntes jeg ikke det er optimalt. Jeg kontakter egen læge og bliver undersøgt. Han trykker og mærker og siger det er meget, normalt da jeg har fået indopereret nettet. Her får jeg så noget medicin, der skal tage toppen af smerterne. Det virker ikke, der er for mange bivirkninger.
I Juli måned er det stadig helt galt, og får her en henvisning til røntgen i Ringsted.
12/8-2013 er jeg til ultralydundersøgelse i Ringsted, får også en CT scanning. Men intet resultat. Smerterne er der stadig.
Mine smerter er her på nuværende tidspunkt næsten uudholdelige. Mit ar det brænder. Der er strålersmerter ned gennem venstre lår. Stikkende og nivende. Kan sammenlignes lidt med at blive tatoveret på samme sted længe. Jeg kan ikke sidde i en stol længere tid af gangen, da det bare trykker i lysken. Jeg piver ellers aldrig, men jeg har virkelig ondt, men det er i perioder, der er intet system i hvornår smerterne er der. Får bare dage hvor jeg bliver nød til at ligge på langs, og kan ellers ikke så meget mere.
4/11-2013 henvender jeg mig til Klinik Naturligvis.
Får 6 behandlinger og det gør en forskel. Der er ikke de vilde smerter og jeg er ovenpå igen. Jeg stopper akupunkturbehandlingerne, efter egen overbevisning da det går meget godt.
18/9-2014 må jeg til lægen igen. Mine smerter er forværret. Her er der tale om stærke strålesmerter i venstre lår igen. Men jeg er også begyndt at have ondt i venstre testikel. Det føles som om at jeg er blevet rykket hårdt i pungen. Min læge kigger ikke på mig men tilbyder mig den samme medicin som tidligere. Det er det eneste han kan, siger han. Han konstaterer at jeg så har kroniske smerter, og det sker ved 15-20% af de der bliver opereret for brok med indsættelse af net, fortæller han mig. En information jeg aldrig har hørt.
En del ked af det henvender jeg mig igen til Line. Jeg ønsker ikke medicinen og er klar på alt, hvad der evt. kan hjælpe.
24/9-2014 starter jeg behandling på Klinik Naturligvis. Vi prøver os frem, da lysken åbenbart ikke rigtig er et punkt man behandler med nåle. Vi kigger på mange tegninger, og snakker meget om hvad der kan mærkes og hvad der evt. kan hjælpe. Jeg får nåle i øret, fingeren, fødderne og hun sætter nåle i arret. Og jeg må nok indrømme at det virker. Jeg har fået 6-7 behandlinger. Og det har virkelig hjulpet. Jeg har ikke haft smerter længe. Der er intet at mærke i min testikel. Jeg kan godt mærke mit ar, men jeg har dannet en del arvæv, så det tænker jeg er normalt. Men ingen ømhed, smerte eller problematik ved lysken. Jeg tror ikke selv på akupunktur, men må erfare at det har hjulpet. Jeg tænker jeg skal have flere behandlinger, for lige at få det sidste med.
Kenneth Bo Andersen