RAB -/ SUNDHEDSREGISTRERET AKUPUNKTØR, MEDLEM AF PRAKTISERENDE AKUPUNKTØRER & SYGEPLEJERSKE LINE JENSEN
Blog
nov 12

Akupunktur under og efter kræft kemo og stråleforløb

Når bomben rammer og man får at vide at man er livstruende syg, kan man godt føle sig rigtig ensom. Man famler i blinde og prøver at holde hovedet oven vande. Jeg havde aldrig drømt om at jeg som 39 årig skulle have diagnosen brystkræft. Man får tilbudt en standard behandling på sygehuset og jeg sagde ja tak til det hele. Turde ikke andet og havde ikke overskud til andet.

Det gik hurtigt op for mig at jeg havde brug for mere hjælp til bivirkninger fra kemoen end hvad lægerne kunne gøre medicinsk. Her blev Lines akupunktur en uundværlig hjælp. Jeg kunne hjælpe min krop – og det virkede! 

Først behandlede Line mig for kvalme. Fik akupunktur dagen inden næste kemo og fra at det havde været frygteligt ukontrollerbart, blev det til at holde ud. Jeg kunne endda overskue at komme til behandling dagen efter og det lettede enormt meget på kvalmen. Samtidig kan Line give en masse andre gode råd som man kan gøre for sig selv. Jeg tog fodbad for svimmelhed, karbad med epsom salt mod ledsmerter og spiste forskellige ting som kunne give kroppen ekstra styrke og nedsætte kvalmen.

Da jeg kæmpede med mit immunforsvar i den sidste del af kemoen, gav Line mig akupunktur for at styrke dette. Og fra at måtte udsætte min kemo, viste blodprøverne nu at jeg lå fint over værdierne. 

Hver gang jeg kom til behandling, snakkede vi om hvilke problemer der fyldte mest og hvad der skulle prioriteres højest. Jeg blev meget overrasket over hvor meget akupunktur kunne hjælpe og derfor anbefaler jeg det meget varmt til andre kræftpatienter jeg møder, når jeg nu selv er kommet ud på den anden side og er erklæret kræftfri. 

Susanne

Pink ribbon women breast cancer sign on grey background empty copy space.