I aug 2019 blev jeg ramt af helvedsildi hele hø side af ansigtet. Det blev forsøgt behandlet medicinsk med 4 kure, men det havde ingen effekt. Det udviklede sig til nervebetændelse(trigenimusneuralgi) der også blev forsøgt behandlet med medicin, men det havde kun en meget lille virkning og mange bivirkninger.
Mit liv blev mere og mere ødelagt.Jeg kunne ikke gå udenfor en dør bare dn mindste vind og kulde skar igennem ansigtet som knive. Smile og grine kunne jeg heller ikke. Psyken fik i den grad et gevaldigt skub i den forkerte retning . Kort sagt jeg levede et liv i helvede pga smerter.
Heldigvis blev mit liv forandret i april/maj 2020 da jeg blev anbefalet Line i klinik Naturligvis. Alt også i overensstemmelse med egen læge, der bakkede op omkring processe.
Mit første møde med Line var en fantastisk oplevelse. Hun er det meste empatiske menneske jeg længe har mødt. Forstående, omsorgsfuld og meget professionel samt en stor viden og tilgang til problemstillingen.
Efter grundig journal føring begyndte selve behandlingen med akupunktur. Allerede efter første gang kunne jeg mærke en forandring. Jeg kunne gå ud uden vinden gjorde ondt. Efter 4-5 behandlinger og samtidig gradvis nedtrapning af medicin (i samråd med egen læge) fik jeg det bedre og bedre. Nu var der kun en lille smerte tilbage ved læben der var lidt genstridig at få bugt med. Efter 8-9 behandlinger alt i alt så forsvandt den smerte også. Jeg var så glad og lettet at jeg græd af glæde!
Alle mine smerter er væk og Line har også givet psykenet puf i den rigtige retning. Glæden og humøret er vendt tilbage efter næsten 1 år i smertehelvede. Et kæmpe HURAA for Klinik Naturligvis og AKUPUNKTUREN
Tina Krøyer