RAB -/ SUNDHEDSREGISTRERET AKUPUNKTØR, MEDLEM AF PRAKTISERENDE AKUPUNKTØRER & SYGEPLEJERSKE LINE JENSEN
Blog
nov 12

Fertilitetsforløb med ivf og akupunktur – stress, “ked af det hed”, magtesløshed og det at kunne være i uvisheden.

I forbindelse med fertilitetsbehandling med adskillige mislykkedes IVF-forsøg opsøgte jeg Line  for at øge chancen for graviditet med akupunktur. Efter tre måneders behandling med akupunktur-fertilitetsopskrift opnåede vi for første gang en kemisk graviditet.
Løbende blev parametre forbedret, da jeg begyndte at lave flere og større æg og jeg ikke længere blev syg under hver hormonbehandling. Efter ca. et års fertilitetsbehandling og akupunktur, lykkedes graviditeten endelig og i dag sidder vi herhjemme med en fantastisk lillebror.

Det er sindssygt hårdt at være i fertilitetsbehandling. Hormonerne gør noget ved både krop og sind sammen med den store sorg, man rammes af hver gang, det, man håbede, ikke lykkedes. Og frygten for det aldrig lykkes.
I en længerevarende fertilitetsbehandling kan ens grænser rykke sig til steder, man ikke troede var muligt; hvor meget vil du give afkald på ifht dit sociale liv, da det bliver svært at være i, hvor længe vil du blive ved, hvor mange penge vil I bruge, og hvilke grænser vil I overskride ifht hvordan barnet bliver til. Jeg ved mange oplever at gå langt ifht, hvad de tror, de kan i starten.

En af de følelser, man kan sidde med som fertilitetspatient kan måske ligne skam. Over ikke at lykkes, over ikke at føle sig forstået af nære, der ikke kan sætte sig ind i det. Deres omsorg ifht at ville passe på en, kan skabe skam eller forkerthed, når de ser, det gør ondt, og måske antyder, man skal stoppe – fordi de vil passe på dig. For når vejen er så hård og det koster så meget, burde man måske passe på sig selv, kan andre synes – men andre kan ikke mærke inden i dig.
En anden følelse er afmagt. Fertilitetsbehandlingen og sundhedssystemet er bygget op til at anvisninger fra fagpersonale følges og det efterlader et handlingsløst tomrum for dig som fertilitetsklient. Du har ikke nogen handlemuligheder, du kan bare håbe, at lægernes behandling lykkedes.
Ej heller er der meget rum i fertilitetsbehandlingen til at tage sig af de svære følelser, selvom det må være meget naturligt at blive ked af det undervejs, så virker det nogle steder som om personalet ikke ved, hvordan de skal gribe det an, og de kun kan se kedafdetheden eller tårerne – og ikke se, at det også er et vidnesbyrd ifht kampen og viljen til at gøre alt for at få et barn.

Min oplevelse hos Line ifht akupunktur var, at line er dybt professionel ifht behandlingen. Hun ved, hvad hun gør, samtidig med hun, undervejs i vores forløb gjorde sig umage for at indhente viden og nye metoder, der også kunne hjælpe. Samtidig var Line altid ærlig ifht, hvilke skridt, hun vurderede kunne hjælpe og hvilke ikke kunne, så det ikke bare blev noget med at køre alting af. At vælge akupunktur til var også en måde at gøre noget ifht afmagtsfølelsen i sundhedssystemet, så jeg kunne få en følelse af at gøre noget – og det var vigtigt for mig ifht hvordan jeg kunne være i det. Det var også virkelig understøttende at vide, at Line også er uddannet sygeplejerske og at Line også har kendskab og erfaring med fertilitetsbehandling selv.

For mig er der dog ingen tvivl om at lige så vigtig selve akupunkturen var, ligeså vigtigt var den måde, Line møder dig som menneske og samtalepartner. Man har så meget brug for omsorg, for lytning og for nænsomme input fra en anden. Det kan Line, fordi hun er et nærværende, omsorgsfuldt og engageret menneske. Tårer og kedafdethed blev rummet og det blev ok, og i det øjeblik den anden kan rumme det, bliver det mere muligt at se, at det ikke fylder det hele. Kedafdetheden står altid ved siden af noget, noget der driver en, noget der er vigtigt, og når det vigtige også får plads, kan man føle sig bedre til rette i det svære.

Line fortalte mig engang, at et af de børn, hun behandlede havde sagt, at når man nu skulle noget så væmmeligt som at blive stukket, så var det virkelig godt, at Line var så sød – ellers var det da virkelig ikke til at holde ud. Sådan som det barn, har jeg det virkelig også!

De varmeste og kærligste anbefalinger til Line!

Helle